Ældre kæmper med Aarhus kommunes hjemmeside

Ældre i Aarhus har svært ved at navigere rundt i kommunens digitale selvbetjening. Kommunen erkender sit ansvar og laver hjemmesiden mere brugervenlig.

 

Af Rie Bytoft, 25/9-15

E-boks, chat-support eller digital boligstøtteansøgning. For tungt fagsprog og dårlig overskuelighed gør, at vi risikerer at tabe flere ældre i svinget, når vi i stigende grad digitaliserer vores samfund. Kommunernes ønske om at lave øget selvbetjening på nettet gør nemlig, at flere ældre giver op på hjemmesiderne. Det viser en ny undersøgelse fra Danske Ældreråd.

Ældrerådet i Aarhus kritiserer kommunens hjemmeside for at ikke være brugervenlig nok. Foto: Silvie Ulrikke Østebø

Ældrerådet i Aarhus kritiserer kommunens hjemmeside for at ikke være brugervenlig nok. Foto: Silvie Ulrikke Østebø

Kate Runge, formand for Ældrerådet i Aarhus, understreger, at alfa omega, når det kommer til ældres computerbrug, er tryghed. Derfor er det et stort problem, når undersøgelsen fra Danske Ældreråd viser, at Aarhus Kommunes selvbetjeningstjenester ikke er brugervenlige nok:

”Ældre mennesker har det bedst, hvis de er trygge ved det, de bruger. De skal være sikre på, at de kan finde ud af det,” siger Kate Runge

Undersøgelsen kritiserer blandt andet hjemmesiden for at være for uklar på information om plejehjem, hvor de ældre i undersøgelsen hverken har kunnet finde hjælp til boligstøtte, ledige plejehjemsboliger eller ventetid på en ældrebolig.

Kommunen skal inkludere alle

Kate Runge ved godt, at ældre ofte vil have sværere ved, at surfe rundt på internettet end den gennemsnitlige borger.

”Når folk, der aldrig har haft teknisk udstyr i hånden, bruger kommunens hjemmeside, så viser det sig, at der er rigtig mange ting, de ikke kan finde frem til,” siger Kate Runge.

Hun fastholder dog stadig, at det er kommunens ansvar at sørge for, at de ældre kan finde hjælp til selvhjælp på kommenens hjemmeside.

”Det er helt givet, at ansvaret ligger hos kommunen,” siger Kate Runge.

Aarhus kommune erkender sit ansvar

Kommunikationschef for Sundhed og Omsorg i Aarhus kommune, Bjarke Østergaard, erklærer sig enig i, at ansvaret for inkluderingen af de ældre ligger hos kommunen. Han er bekendt med undersøgelsen og forklarer, at kommunen netop nu er i gang med at tage hånd om de forbedringer, som ældrerådet har foreslået Aarhus Kommune.

”Vi har fuld forståelse for, at det kan være svært for vores borgere. Vi erkender blankt pointerne i kritikken fra ældrerådet. Vi er gået i gang med at rette op på det,” siger Bjarke Østergaard.

Bjarke Østergård fortæller, at de ældre i Aarhus Kommune kan glæde sig til forbedret brugervenlighed på kommunens hjemmeside allerede fra november. Her regner kommunen med at være færdig med alle forbedringer.


 

Kate Runge, Formand for Ældrerådet i Aarhus, fortæller om de anbefalinger, som Ældrerådet har givet Aarhus Kommune på baggrund af undersøgelsen.

 

 

rhfbh

Mine artikler og andet krims krams lavet på DMJX

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *