Færre melder sig ud af folkekirken

Antallet af udmeldelser af folkekirken er mere end halveret siden 2012. Det skyldes mindre negativ omtale om kirken, mener ekspert.

Af Rie Bytoft

 21.118. Så mange mennesker meldte sig ud af den danske folkekirke i 2012. Siden da er antallet af udmeldinger blevet mere end halveret. Mangel på negativ opmærksomhed og debat omkring kirken gør, at flere vælger at blive i den kristne tro, mener ekspert.

 

I forhold til 2012 nægter færre mennesker sig selv adgang til bygninger som denne.  Foto:Terkel Broe Christensen (Scanpix)

I forhold til 2012 nægter færre mennesker sig selv adgang til bygninger som denne. Foto:Terkel Broe Christensen (Scanpix)

Utilfredsheden vil blive indenfor kirkens rammer

Danskerne er hverken mere eller mindre kristne siden 2012, men mange vælger at blive i folkekirken, selvom de ikke aktivt bruger den.

Peter Lüchau, ph.d. i religionssociologi og ekspert i kirkestatistik, mener, at den udvikling der er i medlemstallet i folkekirken lige nu, er et billede på, hvordan den også vil se ud langt ind i fremtiden:

”Der er måske 10-20% som er medlemmer af folkekirken, som ikke er troende, og de venter på det sidste skub. Når de er ude, vil det være stabilt – utilfredsheden vil derefter være inde for kirkens rammer, ” siger Peter Lüchau

 

Homo vielser gav et ventet skub

Peter Lüchau mener ikke, at vi igen kan forvente et boom i udmeldelserne. De fleste er nemlig allerede faldet fra, hvis de ville falde fra.

Grunden til den voldsomme stigning i udmeldelser i 2012, skyldes ifølge Peter Lüchau, den store debat om, hvorvidt homo vielser skulle legaliseres:

”Nogle mennesker reagerede meget kraftigt på det, og mange meldte sig ud, fordi de ikke kunne se sig selv i en folkekirke som gik på kompromis med biblen,” siger Peter Lüchau.

Debatten om homo vielser blev altså, ifølge Peter Lüchau, en ventet anledning til at tage det sidste skridt ud af folkekirken.

Skærmbillede 2015-09-11 kl. 00.28.38

Folkekirken lider ikke længere af mandefald

 

Udmeldelse er lig med lavere skat

Hvis du melder dig ud af folkekirken, fritages du også for at betale kirkeskat. Kirkeskatten i Danmark ligger på omkring 1% afhængig af, hvilken kommune du er bosat i.

Flere hjemmesider har gjort en forretning ud af, at udregne for dig, hvor meget du kan spare, hvis du melder dig ud af den danske folkekirke.

Alligevel mener Peter Lüchau ikke, at det økonomiske aspekt vil få nogen indflydelse på statistikken:” Jeg mener ikke at økonomi eller letheden i at melde sig ud, har nogen form for betydning. Jeg tror det skyldes, at de ikke er kristne mere, og føler, at det er utroværdigt, at være en del af folkekirken. Besparelsen er en bi ting,” siger Peter Lüchau

rhfbh

Mine artikler og andet krims krams lavet på DMJX

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *